lørdag den 31. januar 2015

Tager du dine børn med i køkkenet?

Positive oplevelser med madlavning i barndommen er et rigtig godt grundlag for sunde madvaner senere i livet. Voksne, der har været med i køkkenet som børn er nemlig ofte mere interesserede i at lave sund mad end andre voksne. 
Børn er født nysgerrige, så lad dem få lov til at opleve madens mange sider. - Når de selv har været med til at lave maden, er de mere interesserede i at smage, de lærer råvarerne at kende og oplever, hvordan råvarerne smager forskelligt, alt efter hvordan de er tilberedt.
Hvis du har mod på at gå i køkkenet med mini, så har jeg samlet en masse inspirerende kogebøger for hele familien nedenfor!



mandag den 12. januar 2015

Et kogebogstilbageblik - 2014

Et nyt år er skudt i gang og dermed også et nyt kogebogsår. Jeg har samlet et lille udpluk af sidste års udgivelser, - nogle har jeg allerede ladet mig inspirere af og andre kunne jeg godt tænke mig at se lidt nærmere på.

Qua min store interesse for mad og alt hvad der relaterer sig til dette emne, er min bogreol allerede tæt pakket med både kogebøger og fagbøger omkring råvarer, forbrugeradfærd, tendenser og madkultur, men da min fødselsdag nærmer sig med hastige skridt er det dog slet ikke utænkeligt, at et par af de nedenstående bøger kommer med på årets ønskeseddel :-)

fredag den 9. januar 2015

MADEVENTS 2015

Rundt omkring i landet kan du opleve gastronomi- og råvarefestivaler fra tidlig forår til sen efterår. Events, som alle hylder den danske madkultur, vores madtraditioner og gode råvarer. 
Nedenfor har jeg lavet en guide til nogle af de mange madevents, der finder sted i København og omegn i løbet af år 2015. Skriv endelig en kommentar, hvis du kender flere end dem jeg har nævnt her.

BONDENS MARKED
Den første lørdag i hver måned afholdes der madmarked på Sankt Jakobs Plads på Østerbro. Her kan du blandt andet købe Fejø marmelade, øl fra Fur Bryghus, fritgående ænder fra Hesselbjerggaard og æblemost fra Kys-øko.
Dato: Den første lørdag i hver måned | kl. 10.00 - 15.00
Sted: Sankt Jakobs Plads på Østerbro, København

DINING WEEK
Denne restaurantfestival giver dig mulighed for, at opleve en lang række gode restauranter til en billigere pris end normalt. For 200 kr. pr. person får du en tre-retters menu.
Dato: 9. feb. - 15. feb. 2015
Sted: Restauranterne er store som små og fordelt jævnt ud over Sjælland og Fyn

RESTAURANT DAY
Restaurant Day er en en-dags festival, som hylder mad, oplevelser og kreativitet. Her kan alle åbne deres egen restaurant eller café i  eget hjem, på gaden, i en park eller lignende.
Dato: 15. feb. 2015 | KL 09.00 - 24.00
Sted: Hvor som helst

LAKRIDSFESTIVAL
Her kan du gå på opdagelse i lakrids-universet, og blandt andet smage chokolade, kager og øl med lakrids.
Dato: 21. feb.- 22. feb 2015
Sted: Grilleriet på Dampfærgevej 10, 2100 København Ø

COPENHAGEN FOOD FAIR
Temaet for dette års Food Fair er værtsskab. På messen er der mulighed for at netværke, kompetenceudvikle og blive inspireret af de mange stade- og foredragsholdere.
Dato: 22. feb. | Kl. 09.00 - 24. feb. 2015 | Kl. 17.00
Sted: Bella Center, København

CHOKOLADEFESTIVAL
Her kan du få adgang til en verden af chokolade, med den største samling af chokoladeproducenter og udstillere på ét sted, gratis demokøkkenindlæg, foredrag, smagsprøver og  chokolademassage.
Dato: 7. marts - 8. marts 2015

Sted: Carlsberg i TAP 1
, Ny Carlsberg Vej 91, 
1799 København V

SMAG VERDEN
Gadefestens formål er, at hylde københavnernes forskellighed. Her kan du opleve alverdens kultur på kun én gade og få stillet sulten imens.
Dato: aug. 2015
Sted: Prags Boulevard, ved Amagerbrogade

ARLA FOOD FEST
I august måned hyldes den danske families madglæde i Kgs. Have med masser af mad, leg og musik. Jeg har tidligere skrevet om eventen HER.
Dato: aug. 2015
Sted: Kgs. Have, København

COPENHAGEN COOKING
Madfestivalen Copenhagen Cooking er nordens største og byder hvert år på gastronomiske oplevelser i særklasse. Copenhagen Cooking har især fokus på spiseoplevelser på steder ud over det sædvanlige, på nordisk mad og bæredygtighed samt begivenheder, hvor gastronomien sættes ind i en historisk eller kulturel ramme.
Dato: 21. aug. 2015 | Kl. 08.00 - 30. aug. 2015 | Kl. 24.00
Sted: København

KØBENHAVNS HØSTFEST
Københavns Høstfest er en festmiddag, for 2500 københavnere, hvor høsten fejres. - Ni partnerskaber laver hver deres menu til hver deres del af et 800 meter langbord ned af Sønder Boulevard. 
Dato: 20. sep. 2015
Sted: Sønder Boulevard, København

Copenhagen Food Fair 2013

Arla Food Fest 2013
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...