Viser opslag med etiketten Københavns Madhus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Københavns Madhus. Vis alle opslag

tirsdag den 19. februar 2013

Byens bedste grød



På lørdag d. 23. februar skal byens bedste grød findes! Københavns Madhus og den hyggelige grødbar i Jægersborggade med navnet GRØD har slået sig sammen om at afholde Danmarks første mesterskab i grød.
På dagen vil 10 køkkenmedarbejdere fra offentlige institutioner i København dyste om, hvem der laver byens bedste grød. De vil blandt andet blive dømt på smag, kreativitet, konsistens, råvarekvalitet og udseende.

Gæsterne kan følge mesterskabet i gården ved Københavns Madhus og nyde grød og toddy lavet over bål – til både børn og voksne. Alle er velkomne og hele arrangementet er ganske gratis. 
Jeg har selv arbejdet i en daginstitution, hvor jeg havde en ugentlig grøddag. Grød behøver ikke nødvendigvis, at være en lidt halvtrist havregrød, men kan varieres i det uendelige - jeg håber derfor, at dette event kan skabe ekstra fokus på grødens mange muligheder og variationer!
I kan læse meget mere om grødmesterskabet på Københavns Madhus´ hjemmeside.
/ God fornøjelse.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...