fredag den 13. juni 2014

Hæld sommeren på glas


Hylden blomstrer netop nu (juni og juli måned) og det er derfor tid til at finde kurv og saks frem og komme ud og plukke den. Hylden kan bruges til saft, sirup, eddike og meget mere. I pinsen plukkede jeg en stor portion i mine forældres have og kastede mig herefter for første gang ud i, at lave hyldeblomstsaft.

Hyldeblomstsaft

INGREDIENSER

Cirka 30 hyldeblomstskærme
8 dl.  vand
1000 g. sukker
2 økologiske citroner
40 g. citronsyre eller vinsyre
En anelse Atamon til at skylle flasken med

DAG 1

Ryst hyldeblomstskærmene fri for småkryb og skyl dem evt. forsigtigt, hvis det er nødvendigt. Det er vigtigt, at de ikke skylles for meget, da de ellers mister for meget af den gode smag. Hyldeblomstskærmene lægges i en stor skål og citronerne skæres i skiver. Citronskiver, vand, sukker og vinsyre koges kort op og hældes straks over skærmene. Lad herefter hyldeblomster og lage trække tildækket i to dage på køl.



DAG 3

Pres saften gennem et vådt klæde lagt i en sigte. Hæld saften på en rengjort flaske (1 l.) skyllet med atamon og luk den til. Saften opbevares på køl og nydes mens den er frisk.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...