mandag den 15. september 2014

Svampejagt


Jeg har for nylig været to uger i Sverige, hvor jeg hver dag samlede flere kilo Karl Johan svampe. Det var højsæson og åbenbart et svampeår ud over de sædvanlige for jeg har aldrig set så mange før. Vi har derfor både stegt og tørret svampene, så vi har et lager til hele vinteren. De stegte svampe har jeg frosset ned og de tørrede svampe opbevarer jeg tørt i tætsluttende patentglas. De tørrede svampe vil jeg bl.a. bruge i risotto på en kold efterårsdag.

Vi fandt også en del kantareller, men deres højsæson er netop nu, så tag kurven under armen, og find aftensmaden i skovbunden.

Karl Johan svampe.

Dagens svampehøst.

Rensede Karl Johan svampe, der er klar til at blive skåret i skiver og tørret i ovnen. Svampene skal skæres meget tyndt og tørres ved varmluft ved 50 grader i cirka seks timer.

Karl Johan svampe, der er klar til at blive stegt og efterfølgende spises sammen med lun leverpostej til frokost.

Kantareller.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...