onsdag den 20. februar 2013

Sådan undgår du at købe ind til skraldespanden


Selvom vi de sidste par år er blevet mere bevidste om vores madspild, er der fortsat alt for meget mad, der bliver smidt ud. - Og det er ikke kun hjemme hos os selv, det sker også hos landmanden, i fødevarevirksomhederne, i dagligvarebutikkerne og i kantiner og restauranter.

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det. Jeg har nedenfor lavet et par tips og tricks til hvordan du kan mindske dit daglige madspild.

LAV EN MADPLAN
Gennemtænk dine indkøb og behov, inden du køber ind. En madplan kan være et godt værktøj til, at holde styr på dit madbudget og dine madvaner.
Første skridt er at finde et tidspunkt i løbet af ugen, hvor der er tid til at få planlagt ugens madplan. Lav madplanen i fællesskab med din room-mate, familie eller kæreste. Tænk over, hvad I godt kunne tænke Jer at spise den næste uge, og undersøg, hvad I i forvejen har i fryseren, køleskabet og skufferne, og hvad I skal ud at købe.
Find inspiration i kogebøger, gemte opskrifter og på internettet. Følg ikke opskrifterne slavisk, men improviser og brug eksempelvis revet citronskal, hvis du i forvejen har citroner i stedet for at købe citrongræs, som opskriften foreslår.
Lav en indkøbsliste samtidig med madplanen. Det sparer tid og penge og er med til at sikre, at du holder dig fra impulskøbene i supermarkedet.
Hav altid indkøbssedlen med under dine indkøb og husk på kun at købe det, du har brug for, og bruge det, du har købt.

LAV MAD TIL FLERE DAGE
Lav store portioner af aftenens måltid, i stedet for at opfinde den dybe tallerken hver eneste aften. - Så kan maden spises dagen efter.

FÅ DET SIDSTE UD AF EMBALLAGEN
Smider du også tit den sidste rest af en tube, flaske eller karton ud, selvom indholdet er i orden? Det kan være tidskrævende og irriterende at presse, banke og mase det sidste ud af emballagen. Følg derfor disse gode råd. De tager kun få minutter og madspildet mindskes gevaldigt.

Skær mayonnaise- og remouladeflasken op og skrab det sidste ud af den.
 
Fold yoghurtkartonen sammen og mas det sidste ud af den.
 
Stil ketchupflasken på hovedet og lad de sidste dråber ryge nedad mod åbningen.

LAV KUN DEN NØDVENDIGE MÆNGDE MAD
Løse ris: 75-100 g
 pr. person.

Kartofler m. skræl: 200-300 gram pr. person.

Kød, fjerkræ og fisk: 100 g pr. person.

Grøntsager: 150-200 g grøntsager.

2 kommentarer:

  1. Herlige stop spild af mad tips, Laura :)

    Keep up the good work.

    KH
    Selina

    SvarSlet
  2. Mange tak Selina - og i lige måde, dit arbejde med at mindske madspild er en stor inspirationskilde :)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...