lørdag den 25. maj 2013

Singlebananer smager lige så godt som dem i klaser!!


I Danmark er vi ikke glade for singlebananer. Ofte skal man ikke bruge det specifikke antal bananer, der er samlet i en klase  og vi piller derfor enkelte bananer ud af klaserne, så vi får præcis det antal bananer, vi vil have. De bananer, der er blevet pillet fra, er der ingen der gider at købe. Det betyder, at der bliver smidt mere end 40.000 bananer ud hver uge i Coop's supermarkeder. 

Blandt andet derfor har Coop lanceret et madspildsmanifest i samarbejde med organisationen Stop Spild af Mad. Formålet er, at Coop's mere end 1.200 butikker skal reducere deres madspild. Hver butik bliver fremover målt på madspild hver måned, og målet er, at Coop's butikker samlet skal reducere deres madspild med 10 pct. om året over de næste to år. 

Projektet blev skudt i gang d. 23 maj, hvor Coop uddelte 40.000 singlebananer på rådhuspladsen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...