Kender du
det, hvor man begynder at kigge på hvad der er i de fødevarer, der sælges i supermarkedet og dit supermarked så pludselig ser sådan her ud....??
Størstedelen
af vores beslutninger om, hvad der skal puttes i indkøbskurven, tages først når vi er i
supermarkedet og er i gang med at købe ind til aftenens middagsmåltid. Det er derfor ikke lige meget, hvilke produkter du møder
lige inden du når kassen, om der står fedtfri på posen med lakridser eller om der er billeder af slanke kvinder på forsiden af din Kellogg's Special K.
Nedenfor har jeg opstillet nogle af de fælder vi oftest falder i når vi er ude at handle.
BILLEDER
Farvestrålende billeder på forsiden af emballagen af glade børn eller sunde danske malkekøer, er typisk det første vi lægger mærke til og det sælger!
TEKST
Små tekststykker, der fortæller om produktets oprindelse, hvordan det er produceret og hvad du får ud af at spise det har en afgørende faktor når vi tager et fødevarerelateret valg. Det gælder for eksempel tekster fra Arlas produktserie "Lærkevang", der eftersigende "bringer dig tættere på naturen" eller "Økologiske æg fra Niels & Grete", der skaber en relation til æggene gennem producentens navn.
PROCENTSATSER
Procentsatser som "30 % mindre fedt" eller "75 % færre kalorier" skrevet på fødevareemballage har tendens til, at fange vores opmærksomhed.
TYDELIGGØRELSE AF HVAD, DER IKKE FINDES I VAREN
Dette kan eksempelvis være et specifikt produkt, der reklamerer for at det er "Fedtfrit", selvom der normalt aldrig er
fedt i den pågældende fødevare.
PLACERING
Produktets placering (om det står højt eller lavt) på hylden i supermarkedet er afgørende for salget samt hvorhenne i butikken det er placeret.
STORE STØRRELSER
Store
fyld-selv-slikposer får os ofte til at fylde mere i posen end planlagt. Det skyldes, at der skal mere til, før det syner af noget i posen.
MÆNGDERABATTER
Mængderabatter som "Tag fem
styk - betal for fire" får os typisk til at købe flere produkter, end vi har behov
for.
